Countdown: 17 down – 83 to go

Så er det vist på tide jeg gør status på min behandling. Som titlen afslører er der nu gået 17 dage af min 100 dage lange antibiotika kur, som gerne skulle blive min vej tilbage til et bedre liv med færre smerter. Hvis du ikke har læst med tidligere kan du læse mere om behandlingen i “Vi går ALL IN!” 

Jeg har indtil videre ikke mærket forbedringer, men det er heller ikke forventeligt, så jeg er ikke bekymret. Under behandlingen er det meget vigtigt, at jeg lytter til min krop, så den bedst muligt kan nedbryde infektionen og restituere. Det betyder, at jeg ud over de faste hviletider også skal hvile når jeg får smerter. Smerterne kommer bl.a. fra små brud der sker inde i ryghvirvlerne, og jo flere brud, jo længere tid tager det for knoglen at genopbygge sig igen. Dvs. at jo mere jeg presser mig selv og fremtvinger små brud, jo mere skade gør jeg på min ryg. Jeg har derfor taget det meget alvorligt og ligget meget i min seng – faktisk i nærheden af 4-7 timer hver dag + de 8 timer om natten. Det er sgu meget🙄

Men det gode er, at jeg samlet set har færre smerter end før behandlingen, men udelukkende fordi jeg lytter til min krop og ligger utroligt meget ned. Så snart jeg laver noget kommer smerterne. Når jeg har været oppe og igang i 1-2 timer begynder smerterne at tage styringen. Det er skræmmende for mig at indse, hvor lidt jeg kan hvis jeg rent faktisk lytter til min krop – det er først under denne behandling jeg har gjort det. Førhen har jeg “ignoreret” smerterne og nægtet at lade dem styre mit liv – hvilket man jo ikke kan holde til for evigt.

Jeg har kun bemærket en enkelt bivirkning indtil nu. Jeg fik efter 1 uges tid udslæt i ansigtet og på halsen – små knopper. Lidt ubehageligt når det er i ansigtet, men det kløede ikke og var ikke betændt. En veninde anbefalede jeg tog Alnok for det (allergipiller som jeg i forvejen har til høfeber sæsonen). Nu er det stort set væk, men jeg fortsætter med at tage en Alnok hver morgen for at holde det nede. Ellers er det udelukkende trætheden der plager mig – jeg føler mig total energiforladt. Mit hoved vil gerne så mange ting, men jeg har bare absolut ingen energi. Jeg føler mig SÅ luddoven😴

Den hyppigste bivirkning er dårlig mave/diarré, og det har jeg heldigvis ikke haft problemer med. Jeg får Lactocare for at holde maven i balance, og indtil videre har det fint kunne hamle op med de 3000 mg antibiotika jeg får dagligt. Jeg har fået mange råd fra andre om at spise en bestemt kost, men jeg må indrømme at jeg slet ikke har motivationen eller kræfterne til at være konsekvent medkosten. Når jeg skriver det, lyder det enormt svagt, at jeg ikke magter det, hvis det nu kunne hjælpe mig. Men jeg har forsøgt og jeg får bare det ene nederlag efter det andet. Jeg har bogstaveligt talt ikke kræfterne til at lave en sund salat eller presse min egen juice. Jeg får smerter af at stå i køkkenet, og de få aktive timer jeg har til rådighed hver dag vil jeg bare hellere bruge på noget der giver mig livsglæde nu og her. Så jeg har nu sluttet fred med mig selv og besluttet, at det er ok at gøre det jeg kan, også kan jeg ikke forlange mere af mig selv.

Jeg er så til gengæld ved at gå rimeligt meget amok over at være så inaktiv. Det eneste bevægelse jeg får er 2 x ½ times gåtur hver dag. Da jeg udover gåturene er vant til at lave en del styrkeøvelser og svømme flere gange om ugen, så føler jeg min krop er ved at slaske sammen. Men jeg har fået besked på at træning gør mere skade, så jeg må hellere forsøge at holde mig tilbage. Jeg tænker bare at genoptræningen bliver virkelig hård efter 3 måneder hvor jeg har ligget ned 14 timer i døgnet.

Jeg er faktisk også ved at gå amok over de 12 alarmer, der hver dag skal minde mig om mine medicin og hvile tider. Hver gang jeg er igang med noget eller endelig er faldet i en dyb søvn, så ringer den skide alarm. Jeg skal også planlægge hele min dag efter mine køre-hvile-tider (som jeg kalder dem). Jeg får antibiotika 3 gange om dagen og eftersom man ved at antibiotika niveauet omkring ryghvirvlerne er højst to timer efter indtagelsen, så skal man på dette tidspunkt gå hen og lægge sig fladt ned i min. ½ time. Hvis man forestiller sig at diskos er ligesom en svamp. En svamp kan ikke suge vand når man presser den sammen. Det samme gælder for diskos. For at fjerne presset på diskos skal man ligge fladt ned og på den måde kan diskos suge antibiotikaen. Det er faktisk ret logisk! Undersøgelser har vist at kun omkring 1% af antibiotikaen når ind til modicforandringerne i diskos/ryghvirvlerne – derfor den høje dosis.

Jeg har valgt at følge Modicklinikkens anbefaling om laser behandling. Jeg har heldigvis fundet en klinik i Herning som har en GIGA laser, så jeg ikke skal køre efter det. Giga Laseren er en af de mest avancerede terapeutiske lasere i verden og hjælper både på akutte og kroniske skader i kroppen. Den indeholder 36 kraftige lasere og kan dække et område på størrelse med en computerskærm. Laseren tilfører kroppen en stor mængde energi og speeder blandt andet vævshelingen kraftigt op. Den koncentrerede energi fra laserlyset trænger dybt ind i vævet, helt ind til den enkelte celle og styrker derved kroppens egne naturlige funktioner. Herigennem får kroppen ”overskud” til at behandle sig selv og en naturlig smertelindring opnås. Laserbehandling kan bruges til meget andet end Modicforandringer:

  • Gigtsmerter, leddegigt, slidgigt, artrose
  • Inflammation
  • Overbelastningsskader
  • Eksem
  • Sportsskader
  • Sårbehandling
  • Akutte skader som slag, stød eller spark
  • Hævelse, muskelsmerter og ledsmerter
  • Underlivssmerter

Antallet af behandlinger varierer fra person til person og alt efter hvilket problem, der behandles for. Jeg får et rygprogram på 23 min. en gang om ugen og det koster 300 kr. pr. gang. Klinikken i Herning hedder Actera og ejes af en sygeplejerske som også udfører behandlingerne. Jeg kan anbefale at prøve det.

Selvom smerterne samlet er blevet færre, så betyder det absolut ikke at min livskvalitet er øget. Jeg har jo ikke noget liv for at sige det rent ud. Jeg er herhjemme hele tiden og mest i soveværelset. Når jeg endelig kommer ud er det mest for behandlinger, lægebesøg eller møder på kommunen. Jeg ser jo heldigvis mine børn en del, men jeg kan ikke lave så meget med dem, selvom vi har været kreative med ting vi kan lave mens jeg ligger i sengen. Min mand er her selvfølgelig også, men når han kommer hjem har han travlt med alle de praktiske gøremål, som jeg desværre ikke kan hjælpe ret meget med. Så han bruger utroligt meget energi på at holde familielivet kørende, og når han omkring kl. 21 er færdig med dagens gøremål, så har han mest af alt bare brug for 1 times afslapning inden han falder om af træthed. Jeg forstår virkelig godt han er træt, og jeg er så taknemmelig for alt det han gør, men jeg savner ham❤

Jeg er et socialt menneske, og jeg savner at tale med og se andre mennesker. Jeg må indrømme jeg føler mig lidt ensom i denne proces. Både fordi jeg ikke ser eller taler med ret mange, men også fordi det er svært at tale med andre om mine frustrationer. Som jeg tidligere har skrevet er det en svær balancegang at tale med venner/familie om det. Men så er det godt jeg kan skrive og på den måde “komme af med det”. Jeg har oplevet at være bekymret og ked af det fx efter et møde på kommunen. Efter jeg skrev om det følte jeg helt bogstaveligt, at den bekymring forlod mig og jeg har ikke brugt energi på det siden. Det er ret fedt synes jeg👍🏼

Så jeg kan ikke endnu sige der er fremgang, men jeg har indtil nu lært min krops begrænsninger at kende, og selvom jeg ikke er begejstret for niveauet, så er det nok meget sundt. Jeg har ikke på nogen måde mistet håbet og jeg prøver at huske på alle dem som skriver de har fået et nyt liv pga. denne behandling. Men der er selvfølgelig dage hvor jeg kan frygte hvor jeg havner hvis ikke behandlingen har effekt.

Til dem der overvejer samme behandling gennem Modicklinikken og måske er lidt i tvivl pga. det økonomiske kan jeg fortælle at behandlingen samlet kommer til at koste mig flg.:

  • Modicklinikkens rådgivning i 2 år – 4.900 kr.
  • Antibiotika – ca. 2.900 kr. (halvdelen dækkes af Sygeforsikring Danmark – hvis du er medlem)
  • Div. kosttilskud – ca. 1.500-1.700 kr.
  • Laserbehandling – ca. 4.000 kr. (ikke et krav)

Vær opmærksom på at dette er mine omkostninger. Priserne på Antibiotika kan svige og CTR tilskud er fratrukket ovenstående beløb.

Selvom jeg ikke har været i kontakt med Modicklinikken siden opstarten, så er det rart at vide de følger mig de næste 2 år. Der vil efter endt antibiotika behandling være rådgivning omkring genoptræning og flere løbende status på resultaterne. Jeg ved at nogle overvejer at gennemføre behandlingen uden rådgivning fra Modicklinikken, og det kan selvfølgelig også være en mulighed. Men hvis ikke jeg havde fået den rådgivning ville jeg ikke føle mig ligeså tryg gennem forløbet. Indtil videre kan jeg kun sige, at jeg synes de 4.900 kr. er godt givet ud, og jeg ville ikke have været deres rådgivning foruden.

Undersøgelser har vist at ca. 50% af alle der har haft en diskusprolaps får modicforandringer, hvilket betyder at 6% af befolkningen går rundt med modicforandringer – mange uden at vide det, fordi kendskaben hertil ikke er så stor endnu. De fleste (mig selv inklusiv) får gang på gang at vide at rygsmerterne skal trænes væk, og det skal de også ved de fleste andre ryglidelser. Men problemet er at hvis du træner med modicforandringer, så gør du mere skade og får endnu flere smerter. Man ville jo heller ikke løbe med en ankel der havde små brud og betændelse! Jeg håber virkelig at der snart bliver mere fokus på modicforandringer og behandligen heraf. Jeg har udelukkende selv fundet denne behandlingsmulighed ved at læse i mine journaler og søge mig frem til informationer på nettet. INGEN læger har peget på mine modicforandringer som værende smertekilden eller nævnt behandlingsmuligheder. Så derfor frygter jeg der går mange rundt og ikke aner hvad de fejler eller at der findes en behandlingsmulighed. Modicforandringer kan ses på en MR scanning. Hvis du går med en mistanke om at du har Modicforandringer, så har Modicklinikken en test du kan starte med at tage her: Test om du har Modicforandringer (som nok ikke kan stå alene).

Og hvis du har Modicforandringer kan jeg anbefale at blive medlem af gruppen ‘Vi med Modic’ på Facebook. Her kan du spare med andre i samme situation og spørge andre til råds, hvilket jeg har fået enormt meget ud af.

Og mit råd til sidst må være at aldrig give op i din kamp mod et godt og raskt liv – søg selv informationer og hold troen på et bedre liv💪🏼🍀

Tak fordi du læste med 😊
Kærligst Zinna

You may also like

1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.