Når en dør lukkes åbnes en ny….

Inden længe skal jeg tage afsked med de mest inspirerende chefer jeg nogensinde har haft. Jeg kan næsten ikke beskrive hvor meget det har betydet for min rejse de sidste år, at have så forstående en arbejdsgiver. Jeg har følt mig forstået, respekteret og lyttet til. Jeg ved at mange oplever manglende forståelse fra deres arbejdsgiver når de bliver syge, og derfor er jeg så evigt taknemmelig.

Jeg har været ansat godt 4 år i virksomheden, og i den periode har jeg flere gange haft brug for forståelse og fleksibilitet. Jeg har altid været meget åben og ærlig omkring mine udfordringer og mit privatliv, også overfor min arbejdsgiver. Jeg er ikke typen, der skjuler mine svage sider for chefen i troen om, at de dermed bedre kan lide mig. Hvis ikke min chef kender mine svage sider kan jeg jo ikke forvente at udvikle mig eller blive forstået. Jeg kan ikke forestille mig nogen sammenhænge, hvor jeg ikke vil mene man kommer længst med ærlighed og åbenhed. Jo, måske lige når det kommer til at undgå at såre andre unødvendigt.

Allerede 8 mdr. efter min ansættelse fik jeg en diskusprolaps og måtte sygemeldes i næsten 3 mdr. pga. en rygoperation. Der var fuld forståelse og opbakning. Derefter havde jeg en periode, hvor det gik godt og jeg kunne udføre mit arbejde. Men ikke ret længe. Smerterne blev voldsommere og jeg fik til tider svært ved at levere det jeg ønskede. Jeg pressede mig selv og min krop for meget – det kan jeg se i dag. Men dengang var jeg overbevist om, at jeg bare skulle tage mig sammen, kæmpe videre og arbejde hårdere. Det resulterede i flere tudeture overfor chefen. Jeg blev altid mødt med empati og med mulighed for fleksibilitet for at finde en løsning der kunne fungere for alle. Da vores søn i en periode var hårdt ramt af angst og ikke kunne holde til fuld tid i skolen fik jeg frie rammer til at arbejde hjemmefra i det omgang det var nødvendigt. Vi kunne dermed være der for vores søn og sørge for han kom på rette spor igen.

Jeg har altid følt, at så længe jeg tog ansvar, holdt alle aftaler og klarede mine opgaver, hvilket jo i det lange løb er et must for en virksomhed, så var fleksibiliteten til stede. I et job med en del rejser og mit eget ansvarsområde var fleksibiliteten også en nødvendighed for at kunne kombinere karriere og familieliv. Det ved jeg min arbejdsgiver var meget bevidst om, men når jeg nu kigger tilbage på de sidste 4 år, så har empatien været meget mere end noget man har lært på et lederkursus.

Det var meget mere end blot hensigten om at få en effektiv medarbejder, der kunne skabe profit på bundlinjen. Det var medmenneskelighed.

Når jeg kigger tilbage på forløbet føler jeg ikke der på noget tidspunkt har været en bagtanke om at handle udfra virksomhedens interesser. Jeg har få gange været usikker på intentionerne, men nu kan jeg se at det udelukkende har skyldtes, at jeg tænkte det var for godt til at være sandt. Især i tiden hvor jeg måtte erkende at mit helbred ikke kunne klare jobbet blev jeg frustreret og reagerede lidt uhensigtsmæssigt. Jeg var i en krise og selvom jeg vidste det var bedst at lytte til min krop, så var det meget psykisk krævende at nå til denne erkendelse. Jeg sagde jo farvel til mit absolutte drømmejob, fordi min krop ikke kunne klare det. Jeg var netop nået til det punkt jeg havde arbejdet godt 3 år på at nå til. Jeg havde lige fået ansvaret for nogle af virksomhedens største kunder og mine egne markeder.  At noget udefrakommende skulle tage det fra mig, er ubeskriveligt hårdt og frustrerende.

Men min arbejdsgivers tilgang til det hele har betydet ufatteligt meget. Jeg har fået ros for at jeg selv tog aktion og selv valgte at sige stop inden det blev for sent. De har værdsat min åbne tilgang og aldrig presset mig. Når vi har haft statusmøder har jeg mærket oprigtig interesse og bekymring for mig og mit helbred. Spørgsmålet om hvornår jeg kom tilbage eller hvor meget jeg kunne arbejde har aldrig føltes vigtigt.

Udover forståelsen for mine udfordringer med helbredet, så har jeg altid haft et meget tæt samarbejde med min chef. Ved at være åben om mine svage sider rent arbejdsmæssigt kunne min chef udfordre mig og lære mig nyt. Jeg synes selv jeg i de 4 år har lært utroligt meget og styrket troen på mig selv rent arbejdsmæssigt – det kunne jeg ikke have gjort uden en chef, der altid har bakket mig op og udfordret mig i det helt rigtige tempo.

Lige nu er jeg fuldtidssygemeldt og har været det siden d. 4. dec. (bortset fra 6 uger i feb./mar. hvor jeg forsøgte med 6-8 timer om ugen). Til august skal jeg tilbage og starte op med få timers arbejde. Men allerede d. 30. aug. har jeg så min sidste arbejdsdag og skal sige farvel til den bedste arbejdsgiver jeg nogensinde har haft. Jeg har fuld forståelse for, at jeg ikke kan beholde mit job – den erkendelse er jeg jo også selv kommet frem til. Jeg er sikker på, at hvis jeg var stabil og afklaret, og der var brug for mine kompetencer i en anden jobfunktion, så var jeg blevet i virksomheden. Men på nuværende tidspunkt aner ingen hvor mange timer jeg kan arbejde, eller hvornår jeg bliver stabil. Jeg kunne godt vælge at komme i arbejdsprøvning i virksomheden – det vil de hellere end gerne. Men min plan er, at jeg gerne vil ud og prøve noget andet (hvis jeg kan finde en praktik virksomhed). Det betyder ikke, at jeg lukker døren bag mig, men jeg er nødt til at finde mig selv arbejdsmæssigt ved at prøve noget andet. Derudover tror jeg det vil være hårdt for mig at skulle kigge på mit gamle job hver dag. Jeg ville dagligt blive mindet om, at mit helbred er skyld i jeg ikke kan være i mit drømmejob længere. Det er som at skulle arbejde sammen med en ekskæreste man aldrig er kommet over.

Nu starter der et nyt kapitel i mit arbejdsliv, og jeg vælger at se på det med positive øjne. Når en dør lukkes åbnes en ny, og jeg er sikker på der er mange spændende muligheder derude.

Jeg har tidligere arbejdet 5 år som underviser på handelsskolen, og lige nu er mit håb at prøve det igen. I dette job sidder man ikke fastlåst ved en computer hele dagen, og jeg tror på den større bevægelighed vil passe min ryg rigtig godt. Derudover kan jeg mærke, at det lige nu vil give rigtig god mening for mig at arbejde med mennesker igen. Jeg føler jeg har noget at give, og jeg bliver så beriget af at hjælpe andre. Jeg afventer svar på en ansøgning, så endnu en gang må I gerne krydse fingre for mig🤞🏼En anden mulighed kunne være at undervise internt i en virksomhed. Nogle store virksomheder har deres eget academy, hvor de ansatte får undervisning. Det kunne være en rigtig spændende udfordring. Jeg glæder mig til at komme igang igen. Særligt bliver det helt fantastisk at se nogle mennesker hver dag. Men jeg er også lidt nervøs. Hvis du er kroniker ved du også, at vores kognitive funktioner kan tage skade af smerter og sygdom. Jeg synes min hukommelse er helt gal og den øverste etage roterer sgu ikke altid i det samme tempo som tidligere.

Jeg vælger at se mulighederne i arbejdsprøvning. Jeg bliver jo gratis for virksomhederne at tage ind i praktik, hvilket kan gøre det nemmere at få en fod indenfor. Mulighederne er mange og jeg glæder mig til at se hvor livet bringer mig hen.

Håber der findes rigtig mange derude, som også er blevet mødt med forståelse og respekt i forbindelse med længerevarende sygdom.

Tak fordi du læste med 😊
Kærligst Zinna

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.